Næralarm – naboalarmen, der virker

Næralarm er et moderne, dansk alarmselskab. Vores alarmsystem er baseret på en kombination af hjælp fra din nabo og avanceret teknologi. Vi hjælper med at sikre mod tyveri og med at skabe tryghed og nærvær i nabolaget.

Kort fortalt, så etablerer vi et nabonetværk med de husstande i nabolaget, som vil være med. Hos hver af disse husstande installerer vi en alarmcentral. Og husstandenes alarmcentraler er herefter forbundet til hinanden. Hvis alarmen går hos en af naboerne, aktiveres alarmsystemet. Når det sker, lyder alarmen hos alle naboerne i netværket, og alle kan læse på deres display, hvorfra alarmen er blevet udløst. På den måde kan naboerne i de andre husstande hurtigt rykke ud. Samtidig sender vi op til 5 alarm-SMS’er til de personer, der skal have besked.

Det tager normalt 30 minutter, før vagten er der

Det typiske alarmsystem er koblet på en central hos et alarmselskab. Men det kan være en dyr løsning – og falsk tryghed. En udrykning tager i gennemsnit 30 minutter, så før vagten får startet bilen og når frem, har tyven for længst tømt boligen og er væk.

Den effektive naboalarm

Men når naboerne rykker ud, så går det hurtigt. Det tager ofte under et minut, før naboen er til stede, og tyven derfor forsvinder. Og det er en bedre løsning.
Ikke fordi naboerne skal gribe ind – det er politiets opgave. Men fordi en hurtig og synlig tilstedeværelse af naboer, er den meste effektive respons. Ikke kun ved indbrud, men i alle nødsituationer.

Tryghed og sammenhold

Vi ved efterhånden, at effekten af at få installeret Næralarm i nabolaget er til at stole på. Vi kan se, at indbrudsraten er faldet markant - nogle gange helt til 0 - i de områder, hvor beboerne har fået installeret vores alarmsystem. Og det giver den tryghed, der er brug for.

Og så får vi også andre, rigtig positive tilbagemeldinger. Det nabobaserede alarmsystem giver nemlig også nærvær og sammenhold i kvarteret. Så ikke nok med at problemerne med indbrud og tyveri falder, man kommer også tættere på sine naboer på en god og naturlig måde.

Næralarms teknologi

Næralarm er 100% danskudviklet og -produceret og er CE-mærket. Systemet fungerer ved hjælp af radiobølger, og er uafhængigt af internet, bredbånd, fastnet m.v. Det skal kun tilsluttes en stikkontakt. Næralarm er derfor både billigere at anskaffe og billigere i abonnement end traditionelle alarmsystemer.

Med Næralarm er I ikke overladt til jer selv. Fra centralt hold overvåger vi netværkene, så du kan være sikker på at vi altid reagerer, hvis noget ikke er, som det skal være.
Som en ekstra sikkerhed ”overvåger” netværket konstant sig selv. Det betyder, at hvis den trådløse forbindelse forsvinder fra boks til boks, vil resten af netværket automatisk reagerer med en lav hyletone, og alle i gruppen kan læse på deres display, hvilken boks det er, som har mistet forbindelsen. Dette betyder også, at evt. sabotage/jamming af en boks, vil alarmere resten af gruppen.

Sådan fungerer Næralarm

Se vores lille film om hvordan Næralarm virker. Det er ret enkelt og meget effektivt.

Er du interesseret i mere information om Næralarm, så kan du kontakte os på mail info@naeralarm.dk eller ringe på tlf.: 70707415.